En verden af rejer

Bundlag

Ebi Gold Shrimp Soil

Jeg har nu i en længere periode haft Ebi Gold Shrimp soil i 3 af akvarierne i min store reol, og jeg må sige at jeg er rigtig godt tilfreds med dets egenskaber.

Jeg har valgt at benytter bundlaget sammen med Ebi´s eget bundfilter, og det fungere rigtig godt. Det giver en meget større overflade, hvor næsten hele bundlaget fungere som filter. Der er efterhånden opbygget en rigtig god mikrobiologi i bundlaget, og rejerne elsker at rende rundt og vende bunden for mikroorganismer.

Jeg har målt mig frem til følgenden værdier på vandet i akvarierne med Ebi Gold Shrimp Soil:

pH: 6,4

kH: 0 – 1

gH: 6-7

Værdierne er selvfølgelig baseret på hvilket vand man vælger at bruge sammen med bundlaget. Da jeg primært bruger osmose eller regnvand i mine akvarier, afspejler mine resultater sig derefter. Jeg må også heller tilføje at jeg hæver min gH en anelse med mineralsalte og calcium, for at få den ønskede værdi.

Hvordan bundlaget fungere med almindeligt dansk vandhanevand, har jeg endnu ikke fået testet, men det vil jeg selvfølgelig tilføje i artiklen her, når det er på plads. Jeg har dog en lille fornemmelse af, at det ikke har helt de samme egenskaber som Shirakuras bundlag mht. til sænkning af vandværdierne, men det må jo komme an på en prøve.

Min endelige vurdering er at Ebi Gold Shrimp Soil er et rigtig godt all-round bundlag, og det er helt bestemt et produkt jeg godt vil anbefale til andre.

 


Shirakura Red Bee Sand

Efter et rigtig langt tilløb, har jeg endelig fået taget mig sammen til at få prøvet og testet bundlaget fra Shirakura. Jeg har hørt meget godt om bundlaget igennem tiden, men i den grad også skidt, så nu måtte det komme an på en prøve.

Jeg har på samme måde som med Ebi´s bundlag, besluttet mig for at benytte bundfilter under Shirakura Red Bee Sand.

Hvis man læser på posen, anbefaler Shirakura at man ikke anvender behandlet vand (f.eks. osmose) i forbindelse med bundlaget. Jeg har dog selv besluttet at lave min test, baseret på osmosevand.

Shirakura Red Bee Sand fungerer virkeligt godt sammen med bundfilter. Da soilen har en meget porøs overflade, bliver der hurtigt dannet en rigtig god solid mikrobiologi i hele bundlaget, som så også fungere som et stort filter. Rejerne elsker det, og bruger rigtig meget tid på bunden, i deres søgen efter føde.

Jeg er kommet frem til disse værdier. Bemærk at de er lavet på basis af osmosevand:

pH: 6,2 – 6,3

kH: 0

gH: 5

Værdierne ligger meget stabilt, og der er stortset ingen udsving i ved vandskift.

Jeg er også helt overbevist om at Shirakuras produkt også vil fungere rigtig godt sammen med det danske vandhane vand, er dog ret sikker på at værdierne så vil se lidt anderledes ud, end dem jeg selv er kommet frem til, da jeg jo som sagt har benyttet mig af osmose istedet. Det har jeg så gjort af helt andre årsager, som jeg ikke vil komme ind på her.

Shirakura Red Bee Sand er et produkt jeg helt sikkert vil anbefale, da jeg mener det har nogle rigtig gode egenskaber. Specielt i forbindelse med bundfiltre, fungere det optimalt i mine øjne.

Sponsoreret af

 

Akvariebiksen

 


Det naturlige bundlag Akadama…

Akadama er en vulkansk ler, der er udvundet fra en dybde på omkring tre meter fra de japanske Cryptomeria skove.  Det tørres og bages, for at fjerne organisk materiale og bakterier. Endelig bliver det knust, sigtet og sorteret i forskellige partikelstørrelser. Det bruges af mange bonsai dyrkere for sin evne til at fastholde vand og næringsstoffer samtidig med at det er porøst og har en drænene effekt. Når det er tørt har det en gullig farve, men efter noget tid i vandet, bliver det mere brunt.

Jeg bruger det i alle mine akvarier, fordi det har en pH sænkende effekt, og har en evne til at binde de opløste salte i vandet. Lidt ligesom når man bruger osmoseanlæg. I stedet for at udveksle magnesium, calcium og natrium-ioner. Det frigiver til gengæld brint-ioner. De frigivede brintioner reagere derefter med  bicarbonater i vandet, og får kH og pH til at falde. Da Akadama optager magnesium og calcium, vil gH også dale.

I den første tid efter opstarten af akvariet, vil vandværdier svinge en hel del. Der kan gå op til en måned med mange kraftige vandskift, før værdierne er “normale” og uden svingninger. Et akvarie med Akadama som bundlag vil have en pH på et sted imellem 6,0 og 6,5. Alt efter hvilket vand man har i hanen.

Jeg bruger også Akadama som bundlag hos mine Sulawesi-rejer. Der er flere der undrer sig over det valg, men pga. Akadamas gode evne til at sænke kH og Gh, er det nemmere for mig at manipulere pH i den rigtige retning. (opad) Det skal så også siges, at jeg bruger osmosevand, og hærder det op til den ønskede ledningsevne på omkring 350 ms. Dette gør jeg med Sera mineralsalt.

Akadama er et rigtig godt alternativ til de mange forskellige soils man kan få i handlen. Den er tilmed også billig, så det er endnu et stort plus :)