En verden af rejer

Foder… Hvad og hvorfor

Rejefoder. Der findes et hav af varianter på markedet, og det kan være svært for den enkelte at finde rundt i junglen af mærker, type osv.

Først og fremmest er det vigtigt at fodre varieret, og ikke ret meget ad gangen. I et godt modnet akvarie, med masser af mikroorganismer i bundlaget, mos, på sten osv, er det faktisk ikke nødvendigt at fodre rejerne, vi gør det dog. Ikke kun for at rejerne skal få de nødvendige mineraler og vitaminer, men også fordi det er fascinerende at se en stor klump af rejer, vælte rundt i forsøget på at komme til fadet.

Hvad skal fodret så indeholde for at dække rejens behov?

Et godt foder skal f.eks indeholde vitaminer, proteiner, mineraler og calcium, folinsyre, carotenoider, lutein, aminosyrer, nukleinsyrer og cystein-peptid. Klorofyl og antioxidant er også vigtigt  i et foder, da det styrker rejens immunforsvar. Alle disse elementer findes dog ikke i et og samme foder, så man må have fat i flere fodertyper.

Vegane fodertyper skal gerne indeholde, f. eks, spirulina, spinat, brændenælde, chlorella alger og andre vitaminrige plantearter.

Animalske proteiner er også et vigtigt element i fodringen af rejer. Nogle arter har mere brug for det en end andre, og får de ikke dækket deres behov, kan det faktisk godt føre til kannibalisme, og det vil vi jo helst gerne undgå.

De såkaldte tørfodertyper findes i mange forskellige mærker, og det er op til den enkelte hvad man mener der er godt for ens rejer. Nogle mærker og typer kan være svære at få fat i herhjemme, men så er det godt de kan findes udenfor grænserne, hvor jeg dog også køber alt mit foder. Her er nogle af de mærker jeg varmt vil anbefale: Mosura, Ebi gold, Ebi ten, Ebita Breed, Benibachi og Borneowild.

Naturen kommer også i fokus når vi vil forkæle rejerne. I handlen fås der flere gode former for naturfoder. F,eks Ketapangblade, tørrede bananblade, forskellige typer bark osv.

Lige uden for døren finder vi  hurtigt gode foderelementer. Bambusblade er rejerne meget glade for. Egeblade, bøgeblade, brændnælde, nogen bruger enddog mælebøtteblade. Salatblade finder man i urtehaven, agurk, gulerødder, spinat, kartoffel. Peberfrugt er også rigtig godt, men der foretrækker, efter min erfaring, rejerne helt klart den røde peber.

Når vi tager foder med ind fra naturen, er det MEGET vigtig at vi skolder det med kogende vand før vi smider det ned til rejerne. Det gøres for at dræbe eventuelle bakterier, som kan være fatale for økosystemet i rejeakvariet. Vi kan også tørre det, så der er foder til vinteren, hvor det kan være svært at finde noget i haven.

Husk at fodre varieret og sparsomt, og ikke mere en rejerne kan spise på relativt kort tid… ;)

One Response

  1. Det lyder spændende, ser frem til at læse den :-)

    23. juli 2011 at 14:42

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>